Rabatkoder

Hvis du er kendt med at shoppe på internettet, så kender du sandsynligvis til det smarte koncept med rabatkoder. Særligt unge og børnefamilier har stor gavn af de mange rabatkoder det efterhånden flyder med på internettet. Ganske ofte oplever man på diverse websites, at der skiltes med muligheden for at indtaste en kuponkode, der giver dig en besparelse på x-antal procent.

Konceptet rummer også muligheden for, at du som medlem hos forskellige webshops kan få særlige medlemstilbud i form af rabatkoder. På den måde behøver du ikke surfe nettet tyndt for rabatkoder men kan i stedet hente dem hurtigt og nemt i din indbakke.

 

Deals kan være dyre

Forbrugermagasinet Taenk har lavet en undersøgelse (944 danskere deltog), der viser, at brugen af de forskellige tilbudssider ikke nødvendigvis medfører besparelser, som man ellers skulle tro. Man kom bl.a. frem til, at hver anden forbruger, der er medlem på en sådan side, jævnligt foretager køb. Men det mest interessante ved undersøgelsen var nok opdagelsen af, at kun hver fjerde køb er planlagt. Det vil altså sige, at størstedelen af købene er impulskøb. Der er altså ikke tale om besparelser i den forstand, fordi vi faktisk også køber ting, vi ellers ikke ville have købt – pga. tilbudssiderne.

Af andre punkter kan nævnes, at dine køb stiger i takt med, hvor mange dealsites du er medlem af. En femtedel af de adspurgte angav, at de brugte mellem kr. 200 og kr. 500 om måneden på deals.

Værdibeviser udløber

Et stort problem for mange forbrugere (særligt de ivrige købere) er, at værdibeviserne nogle gange udløber, før de er blevet indløst. Dette har knap hver fjerde forbruger i undersøgelsen oplevet. Desuden havde næsten halvdelen af de adspurgte ubrugte værdibeviser liggende.

Hvis du køber varer/services, du ellers ikke ville købe og tilmed ender med ikke at få værdibeviserne indløst, så kan det altså sagtens ende med, at de mange dealsites medfører en øget udgift i dit budget, hvilket sandsynligvis ikke var hensigten fra starten. Mange anvender derfor også rabatkoder, da disse anvendes direkte i forbindelse med købet. En anden mulighed er at finde de gode tilbud hos webshops. Et af de områder der ofte er udsalg er børnetøj, og her kan man finde en masse gode tilbud på udsalg. Så mangler du børnetøj er der gode penge at spar når der er wheat udsalg eller et af de mange andre udsalg.

 

Cashback

Cashback er et koncept, der endnu ikke er så kendt i Danmark. Konceptet har i en del år haft stor succes i England, hvor sider som Quidco og TopCashback har været de førende på markedet. Det er imidlertid også muligt at få cashback i Danmark. Med cashback får du penge tilbage, når du køber varer hos de forskellige webshops. Typisk har en cashback-side aftaler med flere hundrede forhandlere, hvoriblandt du helt sikkert finder nogle af dine favoritter.Ved at klikke sig ind på siden via cashback-siden, så vil dit køb spores og give cashback på x antal procent af købesummen.

Priserne hos forhandlerne er præcis de samme, som hvis du ikke havde klikket derind via cashback-siden. Typisk er prisen for medlemskab kr. 50, som kun kan trækkes af din opsparede saldo på siden (der til enhver tid kan kræves udbetalt). Du kan altså kun tjene penge på konceptet. Desuden slipper du for at skulle modtage nyhedsbreve konstant eller lede efter rabatkoder på Google.

 

Tilbud på nettet – Rabatkoder, cashback og deals

Der findes nu et utal af gode muligheder for at spare penge på nettet. De mange nye koncepter kan være svære at gennemskue, hvorfor man måske holder sig tilbage fra at bruge dem fuldt ud. Sandheden er, at der er rigtig mange penge at spare, hvis man bruger mulighederne rigtigt. Her kan kort nævnes tre smarte koncepter:

Rabatkoder kender de fleste. Ofte skilter de forskellige webshops med muligheden for at opnå rabat ved at indtaste en kuponkode. F.eks. børnetøj webshops. Der kræves dog en lille indsats, idet du enten skal finde koden på Google eller modtage nyhedsbreve fra webshoppen. Deals er særlige tilbud, der knytter sig til en specifik vare eller oplevelse, hvor du typisk kan få 50-90 % i rabat. Der findes mange dealsites, hvor du regelmæssigt kan tjekke, om der er noget for dig. Vær dog opmærksom på ikke at foretage for mange impulskøb, hvis dit primære mål er at spare. En sidste mulighed er cashback, som er et koncept, der har vundet stort indpas i England. Konceptet er endnu ikke så kendt i Danmark men giver kort sagt forbrugerne mulighed for at få tilbagebetalt en del af købesummen.

 

Deals eksploderer på nettet

Antallet af tilbudssites på nettet er eksploderet gennem de senere år. Forbrugerne har fået øjnene op for, at der tilbydes et utal af gode muligheder på nettet. Faktisk findes der i øjeblikket så mange tilbudssites, at der må forventes et udskilningsløb i de kommende år, hvor de bedst markedsførte og mest likvide sider overlever. Af eksempler kan nævnes Sweetdeal, Bownty, deal.dk, Groupon og Spotdeal. De mange dealsites har dog også modtaget en hel del kritik. I denne artikel kan du læse mere om konceptet, og hvordan du står.

Konceptet

Konceptet med deals er, at en lang række forhandlere indgår aftaler med de forskellige sider. På den måde kan du spare penge på wellnessophold, restaurantbesøg og en masse forskellige oplevelser. Når du køber en deal, modtager du typisk et værdibevis inden for 24 timer efter dealens udløb (du modtager værdibeviset, hvis dealen bliver aktiv, hvilket kræver x antal køb). Med dette værdibevis kan du indløse den pågældende service/vare hos udbyderen. Det er vigtigt, at du er opmærksom på de særlige forhold, der gælder netop din deal – eksempelvis hvornår værdibeviset senest skal indløses, antal personer det gælder samt hvilke varer det dækker over.

Typisk kan du få 50-90 % rabat på børnetøj. Desuden kan du blive inspireret af at besøge de mange sider og finde spændende oplevelser, du ellers ville gå glip af.

Hvordan er du stillet?

Når du handler gennem et tilbudssite, så er du dækket af både købeloven og markedsføringsloven. Det indebærer bl.a., at du har 14 dages fortrydelsesret, hvilket gælder alle køb på nettet. I tilfælde af at du ønsker at returnere en vare (i dette tilfælde en værdikupon), så skal du altså kontakte tilbudssiden, som skal tilbageføre pengene. Dog kræver nogle af disse sider et administrationsgebyr.

Hvis du er utilfreds med varen/servicen, der udløses af kuponen, eksempelvis et restaurantbesøg, så er det udbyderen af varen/servicen, du skal rette din klage til – altså restauratøren i dette tilfælde. En sådan klage behandles altså på helt normal vis, som når du ellers besøger en restaurant eller lignende.

Hvis du oplever fiktive førpriser, så er der tale om vildledende markedsføring fra tilbudssidens side. I sådan et tilfælde skal siden realisere den angivne rabat (eksempelvis 50 %) på den reelle pris, da du har krav på denne. Herudover kan man også rette klage til Forbrugerombudsmanden.

I tilfælde af at et tilbudssite går konkurs, så er det ifølge Forbrugerrådet udbyderen, der må bære tabet. Dette gælder også selv om eksempelvis restauratøren ikke har modtaget betaling fra tilbudssitet. Restauratøren må forventes at bære risikoen, når denne tilmelder sig ordningen – forbrugeren har ret til sin vare.